VisitFredericia
SUP i Kanalbyen

Kajak og SUP

I Kanalbyen i Fredericia kan du leje udstyr til kajak og stand up paddling. Sejl en tur på kanalerne eller ud i Lillebælt.

Ud på tur i Lillebælt

Naturpark Lillebælt er en marin naturpark og opleves næsten bedst fra vandet. Du kan sætte kajakken i mange steder langs kysten. Derfor er det stort set altid er muligt at finde læ for vinden. Det giver gode betingelser for begyndere og de knap så øvede; mens strømmen er en teknisk svær og spændende udfordring for de mere øvede.
Landskabet set fra vandet er meget smukt og varieret. Du kan se kyst på begge sider og opleve skiftet fra land til by når du ror på Lillebælt. Langs Lillebælts kyster finder du campingpladser og shelters, som du kan tilgå fra vandsiden.
Husk at tjekke vejr- og farvandsudsigten, før du ror ud - og vær opmærksom på vind og strømretning. 
 

Strømforhold 
Der kan løbe en meget kraftig strøm gennem snævringen i Lillebælt. Mellem 3 og 5 knob er ikke ualmindeligt, når det blæser meget. Men selv under rolige vindforhold løber strømmen som regel med flere knob. Derfor er det vigtigt at du sætter dig ind i strømforholdene i Lillebælt, inden du sætter fra land. 
Se kort over nordgående strøm
Se kort over sydgående strøm