©  Foto:

Vilde-bæltpas

Naturpark Lillebælt er en marin naturpark med et unikt hav- og fjordområde og flere kyst- og landområder, som strækker sig fra Trelde Næs i Fredericia mod nord til Hejlsminde i Kolding mod syd. På tværs af de 3 kommunegrænserne i Middelfart, Kolding og Fredericia er der nemlig noget fantastisk natur som skal opleves.

Med et Vilde-bæltpas viser vi vejen til blot nogle af de vildt gode aktiviteter du på egen hånd kan lave i vores vidunderlige naturpark. Med Vilde-bæltpasset kan du sammen med din familie eller venner gå på opdagelse i Danmarks største naturpark, og det er ganske gratis.

Du skal gennemføre 10 forskellige aktiviteter, hvor du forhåbentlig bliver meget klogere på at være i naturen. Vi har valgt nogle aktiviteter og nogle gode steder i Naturpark Lillebælt hvor du kan lave bål, kigge efter marsvin eller fiske krabber. Men det handler mest af alt om, at du kommer af sted - ud i vores vilde vidunderlige natur.

Få et Vilde-bæltpas her
Fredericia: Naturcenter Trelde Næs + Fredericia Bibliotek
Kolding – Biblioteket + Kolding Rådhus - Nytorv 11

Hvis du vil besøge flere naturparker, kan du også hente et Naturparkpas hvor du kan samle stempler fra hver naturpark. Læs mere om det på Naturparkens hjemmeside.